Netværkstræf maj 2025 program
Vi fik ryddet rigtig mange gyvel i Jordløse Bakker, Birk i Storelung, Rødel/pil samt gjort område med Lyse-Siv græsningsklar i Skånemosen og så noget gyvel hos Ellen. Dertil samme sted slået sydvendt skrænt med Gold Hejre, Draphavre mv. til fordel for varmeelskende insekter
Der opstod desværre lidt forviklinger og uklarheder omkring sidste lokalitet. Vi havde satset på noget Gyvel og Rynket rose på et beskyttet overdrev, hvortil der er offentlig adgang fra Øhavsstien og som er hegnet. Her var gyvel desværre blevet brakpudset af forpagter og Rynket Rose var for langt væk. Vi havde til sidste øjeblik håbet på noget mere prioriteret, nemlig oprykning af Sitkagran på en lille hængesæk-mose (Kommunens andet forslag), men her satte ejer sig imod. Lodsejeren var den meget vrede unge mand, som modtog os med trusler om politi og meget mere. Det havde vi ikke lige forberedt os på.
Se fotos og film fra lokaliteterne (desværre usorterede, så der er for mange, men se evt bare nogle af dem).
Vi afsluttede med en evaluering.
Her var budskabet: Vi skal slutte lidt tidligere søndag. Det kan vi gøre ved at forlænge formiddagen, og så slutte af med sandwich, kage, kaffe og evaluering. Så laver vi kun naturpleje på tre lokaliteter.
Vi skal i løbet af seancerne udveksle mere erfaring (gerne under faciliterede former) om hvordan man bedst griber opgaverne an på praktiske og effektive måder.